De senest opdaterede vedtægter er er besluttet på generalforsamling 2025.
Du kan læse GF Klokkekildens vedtægter nedenfor.
Du kan åbne eller downloade de underskrevne og godkendte vedtægter i PDF format
Vedtægter for Grundejerforeningen Klokkekilden Juni 2025
§ 1 Foreningens navn og hjemsted
Foreningens navn er Grundejerforeningen Klokkekilden.
§ 2 Foreningens formål
Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser i alle spørgsmål vedrørende
Skovringsområdet, de private fællesveje, Klokkekildevejen fra Hulvejen og Skovvej til Skovgården.
Endvidere at forhandle medlemmernes fællesinteresser overfor myndigheder og enkeltpersoner, om fornødent med juridisk bistand.
§ 3 Foreningens medlemmer
Stk. 1
Foreningens medlemmer er grundejerne i området.
Stk. 2
Ejerskifte og bopælsforandring skal anmeldes til foreningen.
Stk. 3
Afhænder en grundejer sin ejendom overgår rettigheder og forpligtelser til den ny ejer på
overtagelsesdagen.
§ 4 Kontingent
Stk. 1
Det årlige kontingent fastsættes på den ordinære generalforsamling.
Stk. 2
Kassereren forestår opkrævningen af kontingentet, der forfalder helårligt forud. Betalingen forfalder medio februar.
Stk. 3 Såfremt kontingent ikke er indgået inden den ordinære generalforsamlings afholdelse,
fortaber medlemmet sin stemmeret.
§ 5 Bestyrelsen
Stk. 1
Bestyrelsen består af én formand og min. 5 medlemmer samt 2 suppleanter.
Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen, således at formand, som vælges særskilt, samt 2 medlemmer og 1 bestyrelsessuppleant vælges på lige årstal. 3 medlemmer og 1 bestyrelses- suppleant vælges i ulige år.
Stk. 2
Bestyrelsen konstituerer en næstformand.
Stk. 3
Bestyrelsen afholder møde på formandens forlangende, eller når mindst 3 bestyrelsesmed- lemmer
ønsker det, og er beslutningsdygtig når 4 medlemmer er samlet.
Stk. 4
Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 5
Bestyrelsen fører forhandlingsprotokol.
§ 6 Økonomi, regnskab og revision
Stk. 1.
Regnskabsåret er kalenderåret.
Stk. 2
Kasseren vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen i ulige år. Derudover vælges en revisor for to år ad gangen i lige år, og en revisorsuppleant for to år ad gangen i ulige år.
Stk 3.
Kassereren fører regnskab og medlemskartotek under bestyrelsens ansvar overfor general-
forsamlingen.
Stk. 4.
Revision finder sted.
Stk. 5.
Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for kasserens arbejde og dennes eventuelle aflønning.
§ 7 Generalforsamlingen
Stk. 1
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og er beslutningsdygtig uanset de
mødendes antal.
Stk. 2
Ordinær generalforsamling afholdes i tiden 1. april - 1. juni og indvarsles skriftligt med 14 dages
varsel at regne fra poststemplets dato. Sammen med indkaldelse udsendes dagsorden. Regnskab og budgetforslag offentliggøres senest 8 dage før generalforsamlingen på grunde- jerforeningens
hjemmeside. Indkaldelse ved elektronisk post (e-mails) er endvidere gyldig indkaldelse, idet det er
det enkelte medlems ansvar, at grundejerforeningen har modtaget korrekt e-mailadresseoplysning,
samt at den oplyste adresse endvidere er virksom.
Stk. 3
Hvert betalt medlemsskab berettiger indehaveren til én stemme på generalforsamlingen.
Stk. 4
Denne kan afgives til en anden myndig person, som medlemmet skriftlig har bemyndiget ved
fuldmagt.
Stk. 5
Hvert stemmeberettiget medlemskab kan bære én fuldmagt
Stk. 6
Dagsorden på generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af ordstyrer.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Fremlæggelse af budgetforslag og fastsættelse af kontingent.
5. Indkomne forslag til dagsorden.
6. Valg i henhold til § 5.
7. Eventuelt.
Stk. 7
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage
før indvarslet generalforsamling.
Stk. 8
Afstemning finder sted ved almindelig håndsoprækning, skriftlig afstemning skal dog fore- tages,
hvis blot 1 medlem ønsker dette. Beslutninger træffes ved simpelt flertal.
Stk. 9
Til ændringer i foreningens vedtægter kræves mindst 2/3 flertal af fremmødte samt
fuldmagter på generalforsamling.
§ 8 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når et flertal i bestyrelsen ønsker det, og skal
afholdes, når 1/10 af foreningens medlemmer skriftligt ønsker det.
Stk. 2
Ved en ekstraordinær generalforsamling kan kun den udsendte dagsorden behandles. Dags- orden
må ikke indeholde punktet ”Eventuelt.”
Stk. 3
Afstemning finder sted ved almindelig håndsoprækning, skriftlig afstemning skal dog fore- tages,
hvis blot 1 medlem ønsker dette. Beslutninger træffes ved simpelt flertal af fremmød- te og
fuldmagter.
Stk. 4
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker skrifteligt af bestyrelsen, med et varsel på
mindst 2 uger. Med indkaldelsen skal følge det eller de forslag, der har givet anledning til
ekstraordinær generalforsamling.
§ 9 Tegningsretter og hæftelser
Stk. 1
Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden, et bestyrelsesmedlem og kassere- ren i
fællesskab. Ved optagelse af lån tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
Stk. 2
Der påhviler ikke bestyrelsen eller foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de
forpligtelser, der påhviler foreningen. Foreningens medlemmer hæfter i forhold til tredje- mand ikke
solidarisk for foreningens forpligtelser.
Stk. 3
Bestemmelsen om, at medlemmerne ikke hæfter solidarisk overfor tredjemand kan kun ændres ved
enstemmighed hos samtlige medlemmer.
§10 Vedligehold
Stk. 1
Vedligeholdelse af gangstier og bomme på matr.nr. 12 bs og 12dd påhviler Klokkekildens
Grundejerforening. Påtaleberettiget er Egedal Kommune.
§ 11 Foreningens opløsning
Stk. 1
Til beslutning om foreningens opløsning eller sammenslutning med anden forening kræves 3/4 af
samtlige medlemmers stemmer.
Stk. 2
Såfremt der ikke er fremmødt 3/4 medlemmer, men det stillede forslag opnår stemmeflertal, kan
forslaget vedtages endeligt på ekstraordinær indkaldt generalforsamling ved simpel stemmeflerhed.
Stk. 3
Ved eventuel opløsning af foreningen træffer generalforsamlingen beslutning om anvendelse eller
fordeling af foreningens midler.
§ 12 Datering
Revideret og vedtaget p å generalforsamlingen den 21. maj 2025